Dragør Boldklub Fodboldakademi søger trænere og assistenttrænere
Vi har oplevet stor spiller tilslutning til vores akademi i efteråret, hvilket betyder vi får brug for flere trænere. DB Akademi er et ekstra træningstilbud for U9-U12 spillere efter skole mandag, onsdag og torsdag. Spillerne er velkomne i klubben fra kl.13, hvorefter de går i omklædningen kl.15 og har træningspas kl.15:20-16:10.
Vi ønsker med akademiet at understøtte udviklingen af den enkelte spiller, samtidig med at vi ønsker at danne sociale relationer på tværs af køn og alder.
Vi søger dig, som har mod på en trænergerning og måske endnu mere på sigt. Det er ikke vigtigt du har været fodboldtræner før, men vi hører meget gerne mere om din generelle fodbolderfaringer som f.eks. spiller, assistent træner, frivillig m.m.
Derudover, vil følgende kvalifikationer være et plus:
- Lærevillig, stort engagement og godt humør.
- Erfaring med at arbejde med børn.
- Ansvarlig og mødestabil.
- Kendskab til Dragør Boldklub.
Vi kan tilbyde følgende:
- Tøjpakke.
- Timeløn.
- Træneruddannelse på sigt.
- Generel sparring med børneudviklingstræner.
Til træningen bestræber vi os på at være 8-10 spillere pr. træner + assistenttræner afhængig af spillergruppen. Spillerne træner primært i matchningsgrupper for at tilgodese den enkelte spiller. Træningen vil tage udgangspunkt i specifikke kompetencer såsom driblinger, vendinger/cuts, førsteberøringer, afleveringer, og afslutninger. Dog, vil der også forekomme masser af spil og plads til sjove konkurrencer.
Er du over 18 år, vil din primære rolle være som træner med det overordnede ansvar for en god fodboldtræning. Er du mellem 15-18 år, vil din primære rolle være som assistent træner.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte akademiansvarlig Josefine Hjortshøj.
Send din ansøgning til Josefine@dragoer-boldklub.dk, ansøgningsfrist søndag d.8. september.
Med venlig hilsen
Josefine Hjortshøj tlf: 61309669
Børneudviklingstræner & akademiansvarlig.
Dragør Boldklub