Glemte Ting
Glemte du noget?
Der bliver glemt mange ting i Dragør Boldklub.
Håndklæder, træningstøj, fodboldstøvler, målmandshandsker, skinner og andet bliver lagt i klubbens ”Glemmekasse”, der er placeret i gangen ved omklædningsrummene. Værdigenstande opbevares dog på klubbens kontor.
Hver den 1. i måneden bliver ”Glemmekassen” tømt og det glemte bliver herefter yderligere gemt i den følgende måned og derefter givet til velgørende formål. Værdigenstande afleveres dog på det lokale hittegodskontor.
Det er muligt at komme efter glemte ting så længe Marketenderiet har åbent.